Fortsæt til indhold

Rejser

Stil dig bedst, når du vil ud og rejse

Når du skal købe en rejse, er der mange ting, du bør være opmærksom på, så du stiller dig bedst muligt som forbruger. Rejser er ligesom onlinekøb forudbetalte køb, og det er ofte store beløb, du køber ind for.

Dit valg af betalingsløsning kan i nogle tilfælde afgøre, hvordan du er stillet på rejsen, ligesom du kan have lettere ved at få dine penge retur ved konkurser, hvis du f.eks. har købt din rejse på et kredit- eller debetkort som f.eks. et Mastercard.

På denne side får du nogle overordnede råd til dine betalingsvalg, når du køber rejser. Du bliver også klædt godt på, til når du er kommet afsted.

Gode betalingsråd til din rejse

1/4

Tjek om du har en rejseforsikring på dit kreditkort, inden du køber din rejse. Nogle forsikringer dækker kun, hvis du betaler rejsen med det tilknyttede betalingskort.

Gode betalingsråd til din rejse

2/4

Køb dine rejser på de kort, der giver dig de bedste rettigheder, hvis f.eks. flyselskabet går konkurs. Du kan f.eks. få pengene retur ved konkurser på betalingskort fra Mastercard og Visa.

Gode betalingsråd til din rejse

3/4

- Hav gerne flere betalingskort med på rejsen. Så kan du altid betale, hvis du rammer forbrugsgrænsen på dit betalingskort, eller hvis det ene kort forsvinder. Hvis du både har et debet- og et kreditkort med på rejsen, er du godt stillet. De to korttyper supplerer hinanden godt og giver dig den nødvendige fleksibilitet, da de har forskellige funktioner tilknyttet, og forskellige beløbsgrænser.

Gode betalingsråd til din rejse

4/4

Når du rejser, bør du holde ekstra godt øje med dine konti, så du har overblik over, hvad der bliver trukket. Mange banker tilbyder let tilgængelige overblik i f.eks. mobilbanken.

Hvordan er jeg stillet som forbruger, hvis…

Ved flyrejser er et tjek af hvilket kort, man bruger, meget vigtigt. Hvis et flyselskab går konkurs, gælder det nemlig, at nogle kort – f.eks. fra Mastercard – ofte giver dig mulighed for at få betalingen tilbage via din bank, mens andre kort ikke giver dig de samme muligheder.

Hvis du har købt en pakkerejse, betyder det, at du ud over f.eks. flybilletter også har købt mindst en anden ydelse som f.eks. indkvartering, billeje eller koncertbilletter hos samme rejseudbyder. Hvis firmaet går konkurs, er du som udgangspunkt omfattet af Rejsegarantifondens dækning. Se mere hos enten Rejsegarantifonden.dk eller hos Forbrugerrådet Tænk 

Hvis din rejse er bestilt på et tidspunkt, hvor Udenrigsministeriet ikke frarådede rejser til destinationen, har du som udgangspunkt krav på en ny rejse eller annullering af dit rejsekøb. Det sker ved at rette henvendelse til flyselskabet eller rejsebureauet. Myndighederne har i forbindelse med Covid-19 udstukket klare frister for, hvor længe selskaberne må være om at tilbageføre dine penge. Se mere her

Nægter flyselskabet eller rejsebureauet at annullere dit køb, så kan visse betalingskort – f.eks. Mastercard – tilbyde at refundere din rejse. Det gælder kun, hvis du har brugt netop disse kort, da du betalte din rejse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har en opdateret guide om vilkår for rejser påvirket af Corona-pandemien.

I modsætning til langt de fleste køb du foretager med et betalingskort, er billetter til f.eks. fly ikke nødvendigvis omfattet af en fortrydelsesret. Det betyder, at når du køber flybilletter, er det ekstra vigtigt at have styr på alle detaljer – rejsedato, korttype, navn på billetten – inden du køber og betaler.

Både debet- og kreditkort kan have tilknyttet en rejseforsikring. Nogle af dem bliver kun aktiveret, hvis du køber din rejse med kortet. I visse tilfælde dækker rejseforsikringen på dit kort på samme måde, som den man kan købe hos et forsikringsselskab. Det er derfor vigtigt at undersøge, om man som forbruger har brug for flere rejseforsikringer. Hos din bank kan du tjekke vilkårene for den forsikring, der hører til netop dit betalingskort. Vilkårene varierer både fra bank til bank og kort til kort.

Indsigelse

Hvad er en indsigelse?

At lave en indsigelse betyder, at du gør opmærksom på, at der er sket noget med dit køb, du mener er forkert (varen ankommer ikke, du får tilsendt en kopivare, sælger trækker flere penge end aftalt på dit kort o. lign.).

Hvorfor skal man lave en indsigelse?

En indsigelse laver ikke sig selv. Det kræver, at du som forbruger selv gør opmærksom på problemet, og at du kan dokumentere dette. En indsigelse kan sikre, at du får dine penge igen, og at andre forbrugere ikke bliver udsat for samme problem som dig.

Hvornår bør man lave en indsigelse?

Hurtigst muligt efter du har konstateret problemet, bør du lave en indsigelse. Muligheden for at lave en indsigelse udløber, og fristerne afhænger af dit kortvalg.

 

Hvordan laver man indsigelser:

  1. Forklar problemet til forretningen, hvor du har købt varen og bed dem rette fejlen eller f.eks. betale dine penge tilbage og ophæve købet. Husk at dokumentere problemet.
  2. Hvis forretningen afviser dit krav, så henvend dig hurtigst muligt til din bank og gør opmærksom på problemet ved hjælp af retvisende dokumentation.
  3. Deciderede fuphjemmesider eller snyd bør du anmelde til Politiet, så andre ikke også bliver udsat for snyd
Back to top